KranioSakral Terapi

KranioSakral Terapi

Jeg er uddannet Biomekanisk KranioSakralTerapeut ved Stanley Rosenberg Instituttet, og jeg har valgt også at bevæge mig i en anden KranioSakral retning. Nemlig den man betegner som Biodynamic Cranial Touch. Og der fortsætter jeg på en uendelig færd.

Der er tre fundamentale typer eller grene indenfor KranioSakral "verdenen" - nemlig
-Den Biomekaniske model
-Den Funktionelle model
-Den biodynamiske model eller Biodynamics

Selv indenfor Biodynamics er der forskellige "skoler". Jeg har valgt at følge skolen, som bygger på Charles Ridleys praksis, og følger i 2016/17 et mentorforløb i Biodynamic Cranial Touch (BCT) hos Giorgia Milne (US).

Hvor den Biomekaniske tilgang er meget direkte behandling på læsioner, låsninger og traumer, bygger Biodynamics på principper som Primary Respiration, Dynamic Stillness og Evolution af consciousness. Her er behandleren så at sige stille vidne til klienten, og vidne til at underliggende lag i klienten kommer op i lyset når tid er, for at blive "helet", hvor den mekaniske behandling indeholder, at det er behandleren der får tingene til at ske i det øverste, synlige og det umiddelbart tilgængelige lag hos klienten.

 
KranioSakral behandling (Både Biomekanisk KST og Biodynamic Cranial Touch) kan have positiv effekt på et utal af skavanker og symptomer/sygdomsbilleder, bl.a:

-fysiske og psykiske traumer (slag, brud og fødselstraumer/læsioner, også hos babyer og børn)
-chok
-smerter
-ryg/nakke og skulderproblemer
-andre problemer i bevægeapparatet
-hovedpiner
-hjernerystelse
-piskesmæld
-ubalancer i kredsløb 
-spændinger
-fordøjelsesproblemer 
-issues der har med stresstilstande at gøre (dårlig søvn, eksem, uregelmæssig/besværet vejrtrækning, etc)…. Listen er lang

Behandlingerne hjælper kroppen i balance, og mange opleve at falde i søvn, eller komme ”helt ned” i gear og i dyb afspænding under en behandling.
Bindevævsteknik og arbejde med arvæv, kan være en integreret del af begge behandlingsformer.

Læs mere detajleret beskrivelse af de to forskellige retninger af KranioSakral Terapi i underpunkterne.

 

Undermenu

Login




PeakCounter