Om Mig

Om Mig

 

 

Mit navn er Helle Charlotte Kjeldsen.
Jeg er født i 1964. Jeg har trådt mine barnesko lidt udenfor Glyngøre,
i skoven og på heden og marken. Ved vandet. Som del af en stor familie. 
Hele livet har jeg været nysgerrig på, hvad der skal til for at skabe dyb og oprigtig kontakt mennesker imellem. 

Mit grundlag og uddannelsesmæssige baggrund. 

Jeg er født som en følsom sjæl, ekstremt sansende og har altid haft en stor indlevelsesevne. Jeg har haft svært ved at tilpasse mig ind i verden. Jeg har aldrig for alvor følt mig hjemme andre steder end i naturen. Der har hvilet en ensomhed over mit liv. Jeg har klaret mig godt og er en overlever, og har arbejdet intenst med mig selv i mit voksenliv fra en relativt tidlig alder. Og det var først da jeg blev ven med min ensomhed, at den egentlig blev okay. Men det er ikke slut endnu. Der er stadig slør der bliver løftet, så jeg hele tiden opdager nye ting om hvem og hvad jeg er. 

Jeg er gået vejen ind i og hen imod mig selv. Hele livet, i virkeligheden. Og i den proces livet er, har jeg tilbragt meget af tiden i den ”alternative” boldgade. Jeg har læst om åndeligt betonede emner siden mit femtende år. Her har jeg søgt svar. Og fundet ud af, at svaret aldrig ligger udenfor mig. I min proces er jeg kommet hjem. Til mig selv. Herfra arbejder jeg nu.
Jeg havde en heftig ungdom med eksperimenteren, søgen og afbrudt gymnasietid. Boede tre år på egen hånd i Norge og arbejdede bl.a. som plejer på et norsk ”sykehjem” for ældre, som er nået til endestationen i det her liv. Tilbage i DK, bestod jeg i 1986 som 21-årig eksamen som FDZ zoneterapeut fra Hanna og Jørgen Frydenlunds skole i Aalbæk. Med til uddannelsen hørte 200 timers anatomi/fysiologi, 100 timers sygdomslære, 50 timers alternativ sygdomslære og klinikpraktik. Det var en grundig uddannelse

Men selv om mine behandlinger var virkningsfulde, var jeg for ung til at starte klinik.
Jeg havde de efterfølgende mange år travlt med at etablere og tilpasse mig i det ”traditionelle arbejdsliv”, og praktiserede derfor ikke som zoneterapeut på heltid. Men den indsamlede viden fra uddannelsen sad på rygraden, som om at det var en gammel viden, der blot var blevet genaktiveret. Uanset hvilket job jeg har haft, har det involveret dét at have med mennesker at gøre. Jeg arbejdede som vikar på et bosted for fysisk/psykisk udviklingshæmmede, og i en børnehave. Jeg arbejdede med fysisk/psykisk udviklingshæmmede børn og ledede et keramikværksted. Først da jeg var 27, tog jeg en "almindelig" uddannelse.
Indtil da havde jeg samlet livserfaring og prøvet at få mig selv på plads.

Jeg tog pædagoguddannelsen, da det jo var den platform jeg altid stod på alligevel, og jeg har arbejdet med stort set alle målgrupper: Ældre, demente, psykisk syge, vuggestuebørn, børnehavebørn, SFO-børn, flygtninge, fysisk/psykisk handicappede. Jeg passede heller ikke rigtigt ned i ”pædagogkassen”, men måske var det et sted, hvor jeg kunne skabe mit eget frirum.

 

 

 Set i bakspejlet, har jeg altid været skridt foran andre i forståelse af hvordan ting fungerer og hænger sammen, og derfor har få kunnet forstå mig. Jeg har ikke været samme sted som nogen som helst andre, og har derfor forsøgt at ”leve ned” til andre for at kunne passe ind. Ingen kunne sætte sig i mit sted. Det efterlod mig i et tomrum, som var virkelig ensomt, og følelsen af eksludering var min følgesvend.  

Den ekskludering gjorde at jeg blev i tvivl om mig selv; om alle de klare fornemmelser og indskydelser jeg havde og fik om f.eks andre mennesker og situationer. Jeg negligerede min egen dømmekraft. Jeg var én der skulle holdes nede, for ellers ville jeg være forstyrrende for andres verdensbillede. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at passe ind lykkedes det aldrig. Det er gyldigt selv den dag idag. Så jeg har lært hvordan man står alene, og praktiserer det hver dag. Det er alt andet end behageligt, men intet er omkostningsfrit. Jeg har indset, at det ikke kan være anderledes, og det har jeg fred med. 

Jeg specialiserede mig i musik som pædagogisk redskab, både under pædagoguddannelsen og senere på 2-og 3-årige efteruddannelser og har undervist masser af både voksne og børn i musik. Jeg har i perioder været fastansat som musiklærer ved forskellige skoler. Fordi jeg er alternativ, har jeg altid arbejdet alternativt ind i det pædagogiske arbejde, både med krop og sjæl – og en del gennem musikken. Jeg tog senere en PD i ledelse bl.a indeholdende uddannelse i coaching, og arbejdede en årrække af min ”civile karriere” som leder.

Sideløbende har jeg arbejdet non-stop med mig selv og mine egne udfordringer, prægninger og deraf handlemønstre. I en årrække gik jeg i mine egne dybder; gennem flere år i terapeutiske forløb (bl.a gestaltterapi og holotropisk åndedrætsterapi) og gravede alt frem, der var. Arbejdede med det hele og fik vendt hver en sten. Det var alt andet end en fornøjelse. Det var forbundet med alt fra opslugende smerte og sorg, til frustration, ulykkelighed og lidelse. Men der var ikke nogen vej udenom. Bagefter kan jeg se at det er dét der gør at jeg i dag står stærkt i mig selv. Jeg fandt undervejs i det hele, min mentor ud i klarsyn; -Og blev af hende mødt med en forståelse for og af, hvem jeg er, som jeg ikke før havde mødt. Med mødet med hende, begyndte jeg for alvor at arbejde med behandlinger og tog zoneterapien op igen. Og min træning i at ”se” blev sat i sving. Jeg blev bevidst om, at jeg er klartseende (clairvoyant) og har en iboende omfattende sensitivitet. Jeg arbejdede intenst med at få styr på evnerne igennem år, samtidig med at jeg fik mere og mere styr på mit liv og mig selv. Jeg åbnede for praksis med behandlinger med zoneterapi og klarsyn (clairvoyance) sideløbende med mit fuldstidsarbejde.

Så en morgen kørte jeg galt i min bil. Smadrede bilen og pådrog mig et piskesmæld. Og dér blev der sat en stopper for mit arbejdsliv i det ”etablerede” system. Jeg havde efterfølgende et langt forløb på godt 5 år med medicin, undersøgelser, uudholdelige smerter, sygemelding, afklaringer, jobprøvning og kamp, mest i det kommunale system. Mit arbejdsliv og mit funktionsniveau har skullet finde et helt andet leje end før ulykken. Det er nok den største koldbøtte jeg har skullet forholde mig til i mit liv. Intet af det der før var gyldigt, er gyldigt længere. Jeg kan ikke længere "leve ned" til andre; forsøge at vende det blinde øje til for hvem jeg er, og løbe fra mig selv. Jeg pleaser ingen - heller ikke mig selv. Istedet har jeg fokus på at være et ordentligt menneske - hver dag.
I dag lever jeg af at være behandler, og du kan læse mere om min praksis her på siden.

I forbindelse med min rehabilitering efter ulykken, tog jeg i 2012 / 2013 på Stanley Rosenberg instituttet, uddannelsen til Biomekanisk KranioSakral terapeut. (Modulerne: Basis, KST I, KST II, KST III,KST III+, KST IV, KST Børn 0-2 år Og Bindevævsteknik.) Jeg læste i den forbindelse op på anatomi, fysiologi og sygdomslære.

I 2014 gik jeg igennem et træningsforløb hos Niklas Patursson, og arbejdede med retningen i KranioSakral terapien, der betegnes som ”Biodynamics”. Det satte mig på sporet af at arbejde endnu dybere, og jeg fandt derigennem Biodynamic Cranial Touch. 

Jeg afsluttede i marts 2017, et mentorforløb i Biodynamic Cranial Touch, (også kaldet BCT eller blot Stillness Touch) som BCT Practitioner hos Giorgia Milne, USA. Herunder indbefattet Embryologi, som er det, der ligger bag BCT eller Stillness touch.

Jeg har det med BCT, som jeg i sin tid havde det med zoneterapien – at det er en gammel videnshukommelse i mig, der igen bliver vakt til live. Jeg har selv, igennem uddannelsesforløb og privat, modtaget virkelig mange behandlinger med KST, Biodynamics og BCT, og disse behandlinger har været skelsættende for mig. Det er, som om mine brikker er gledet mere på plads i mig, og roen har indfundet sig. Jeg kan være i min egen krop, også når det gør ondt. Sløret er blevet løftet, for selve mit livs essens. Både fysisk og psykisk. Hver en celle i kroppen har genfundet sin egen bevidsthed og intelligens. Og samme slør har løftet sig for dét at være her på planeten på alle planer, og være bevidstgjort om det. 
Min selvhelbredelsesevne er aktiveret i en anden grad end nogensinde. Herunder den del af selvhelbredelsesevnen der betegnes som det psykiske immunforsvar, og som skal sørge for, at jeg ikke begiver mig ud i ting, der ikke er gode for mig. Det kræver en skarp skelneevne at mærke i sig selv, før man overskrider sine egne grænser. Eller at sætte grænser før andre overskrider mine grænser. Dette er en del af de resultater man opnår ved behandling med BCT.


Men det var et godt sted at starte med den biomekaniske retning, for at få en grundlæggende viden om knogler, væv og nervesystem etc. Den biomekaniske KST kan være helt på sin plads, når noget er ”gået helt i baglås”. Hver ting til sin tid. 

Du kan forvente, at jeg forholder mig professionelt, accepterende og neutral, både når du kommer til en clairvoyance session, sjælerejse og kropslig behandling. Når du er klient hos mig, er det dig og dit, der fokuseres på. Jeg sætter mig selv til side. 

Selv om de behandlinger jeg praktiserer kommer fra samme kilde i mig, skiller jeg behandlingerne ad, medmindre du ber' mig om noget andet. Derfor, når du bestiller en tid hos mig, afklarer vi ved tidsbestillingen, hvilken behandling du ønsker.

Det skal nævnes, at de beskrivende afsnit her på siderne, er kogt ned. Der er selvsagt meget mere til både Bio Mekanisk KST, nervesystem og Biodynamics og BCT, end det, jeg har fået med her. Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig for en afklarende snak, hvis du er i tvivl eller nysgerrig på behandlingsformerne. 

Login




PeakCounter